Wikipedia Biblioteket
Måske er det ikke helt fair at tage Wikipedia Biblioteket med i oversigten over Wiki-relaterede ressourcer. For det er kun for udvalgte personer. Wikipedia Biblioteket åbnes, når du har opfyldt en række krav, fx at du har lavet 500 redigeringer. (Så du kan altså selv bestemme om du også vil være en af de udvalgte).
Formålet er at give de dygtigste og mest erfarne brugere endnu bedre adgang til kilder og ressourcer, end vi har på det åbne internet. Derfor kan brugere, der får adgang til biblioteket gå ombord i 70-100 af verdens største og mest unikke samlinger og biblioteker. Dette muliggør at artikler på Wikipedia kan få endnu flere solide referencer og citeringer i artiklerne.

Afsnit 1
Biblioteket
Wikipedia Biblioteket har url’en:
wikipedialibrary.wmflabs.org/users/my_library/
Bemærk at du først kommer ind, når du har fået en besked fra Wikipedia om at du er kvalificeret.

Afsnit 2
Udvalgte samlinger
Blot for at du har et indtryk af hvad biblioteket rummer, så er det pt. 75 samlinger med fuld adgang og 29 samlinger, som der arbejdes på at få adgang til, eller som man kan søge om at få adgang til, hvis man har et behov.
Adgang
- nature
- Elsevier
- World Scientific (+170 tidsskrifter)
- Oxford Academic
- Oxford Research Encyclopedias
- Taylor & Francis
- o.m.a.
Er det ikke sejt? Det er bare endnu et lag af viden og seriøsitet, som du kan glæde dig over at projektet nyder godt af.