Outreach Dashboard
Outreach Dashboard er måske verdens dårligste navn til verdens bedste samarbejds-værktøj. I Nordamerika bruges værktøjet af foreningen WikiEdu.org, og de har ligesom holdt fast på navnet, sådan at man andre steder i verden, benytter navnet Outreach Dashboard.
Outreach betyder at række ud / udbredelse eller omfang og Dashboard kan oversættes til skrivebord/brugerflade/oversigt. Så løst oversat kan du tænke navnet som “Overblik over Omfang”.
Værktøjet er enkelt. Man opretter en kampagne på værktøjet, og inviterer dem, der skal deltage. De registrerer sig med deres Wiki-bruger, og nu kan I sammen følge hinandens arbejde, I kan fordele opgaver fx at skrive eller gennemse artikler og meget andet. Samtidig er det enormt tilfredsstillende for både projektledere og deltagere, helt konkret, at kunne følge hvordan fællesskabet virker og hvordan I sammen skaber indhold ved fælles hjælp.
Altså; nyde et “Overblik over Omfanget”
Outreach Dashboard er perfekt til erhvervs- og gymnasiale ungdomsuddannelser, til foreninger, folkeoplysningsprojekter og selvfølgelig til videregående uddannelser.
Afsnit 1
Introduktion
Outreach Dashboard har url’en:
outreachdashboard.wmflabs.org/
Domænet wmflabs.org er forkortelsen for Wikimedia Foundation Labs.
Afsnit 4
Samarbejde
Med værktøjet Outreach Dashboard er det nemt at lave et overskueligt miljø for en klasse eller en studiegruppe.
Vejledningerne herunder viser hvordan vi kan deltage i et samarbejde og hvordan vi kan tildele os selv artikler og gennemsyn.
4.2 Tilføj artikel
Tildel en artikel til dig selv, sådan at du kan vise gruppen, hvad du vil arbejde med.
4.3 Tilføj Gennemsyn
Funktionen med at tildele en artikel til gennemsyn betyder at vi kan hjælpe hinanden.
4.4 Find artikel
Artikelsøgning i Outreach Dashboard giver dig en god mulighed for at finde artikler, der knytter sig til dit emne.
Afsnit 3
Vilkår for brug
Outreach Dashboard har ikke rigtig noget med ophavsret og licenser at gøre. Det er et værktøj til at give overblik over “hvem gør hvad, hvor”.