Forløb

til historie

Velkommen til denne side, som du skal bruge til at følge forløbet om Wiki og SMK Connect.

Her finder du lektier, vejledninger til undervisningen og din lærer finder lærervejledninger. 

Senest opdateret 16-03-2023

“Alle kan deltage på Wikipedia. Der er bare forskel på hvad der interesserer os og hvad vi er gode til.”

“Du er med i et (mini)-testforløb, som sætter fokus på hvordan Wikipedia kan indgå i undervisningen”

“Vidste du at der er Wikipedia på flere end 300 sprog? Du kan fx nemt skifte fra ét sprog til et andet, når du er ved at læse en artikel”

Afsnit 1

Lektier

Dine lektier er følgende

1.0 Læs jeres velkomstbrev, der uddyber hvad formålet er for vores samarbejde med jer.

1.1 Vi vil gerne, at du besøger Wikipedia og opretter dig som bruger – se film “Opret bruger” nr. 2.1 herunder (5 min)

1.2 Når du er oprettet som bruger, så besøg også Wiki Connect på dette link og vælg “log ind med Wikipedia”- se film “Log ind på Wiki Connect” nr. 4.1 herunder (5 min)

1.3 Svar på undersøgelsen (den er anonym) på dette link (6 min)

2.1 Opret bruger

Sådan opretter du en bruger på Wikipedia.

4.1 Log ind på Wiki Connect

Sådan logger du dig ind på samarbejde Wiki Connect.

Afsnit 2

Første time

Vi glæder os til at se jer og tage fat på hvad Wikipedia er. 

I denne første time tager vi udgangspunkt i de besvarelser, som I har givet i undersøgelsen (Se lektie 1.4 herover). Svarene kan vi bruge til at diskutere Wikipedia bredt – formål – fordele – ulemper etc.

Kort makkerøvelse to-og-to med at finde artikler, der har relevans for det forløb som I arbejder med.

Derefter skal I arbejde i to-mandsgrupper med én bestemt artikel hver. Artiklen skal analyseres med Vurderingspapiret som I får udleveret.

Besøg WikiConnect og tilføj jeres artikel til den ene i gruppen.

Er der tid derudover, kan vi prøve Wiki-jagt. Se beskrivelse her

Afsnit 3

Lektie til anden time

Dine lektier til anden time er:

2.1 Se film 2.3 om sandkassen. (4 min) og film 3.3 om at indsætte en kilde (2 min) – begge film kan ses herunder.

2.2 Log ind på Wikipedia og lav en kort tekst i din sandkasse fx I Ringkøbing fandt man i 2010 en østers. Lav et link på Ringkøbing, 2010 og østers. Vær modig! (10 min)

2.3 Besøg Litteratursiden og læs artiklen 1.1. “Wikipedia kan lære os at være kritiske”. (10 min)

2.4 Se evt. DR P3s Explainer om Wikipedia (2022) (Filmen ligger også under litteratur)

 

2.3 Sandkassen

Sådan bruger du din sandkasse på Wikipedia.

3.3 Indsæt kilde

En lille film om at indsætte kilder til artikler.

Afsnit 4

Anden time

I denne runde skal I tage afsæt i Vurderingspapiret fra første time. I skal sidde i de samme grupper, som sidst og lave jeres vurderinger om til konkrete forbedringer.

  1. Tag fat i jeres Vurderingsark
  2. Åbn artiklen på Wikipedia
  3. Tjek at I har tilføjet artiklen til den ene af jer i wiki-connect
  4. Tilføj de kilder, rettelser og tilføjelser, som I har beskrevet på vurderingspapiret.
  5. Vend arket og se om jeres review-gruppe har nogle andre eller flere bidrag.
Afsnit 5

Lektie til tredje time

Dine lektier til tredje time er:

Besøg jeres artikel og vælg “historik” for at se om der er kommet ændringer til jeres arbejde. 

5.1 Besøg oversigten med forslag til værker. Overvej hvilket eller hvilke værker, der kan bidrage til den artikel, som I arbejder med. Skriv også gerne et udkast til en tekst, der kunne bruges som billedtekst eller forklaring til at dette værk skal optræde i artiklen.

Afsnit 6

Tredje time

I denne runde skal vi tage afsæt i ét af SMKs værker på Wikimedia Commons.

I skal i de samme grupper som i de to forrige lektioner, udvælge et værk, og indpasse det til jeres artikel.

Sidst i timen samler vi op på hele forløbet og laver en evaluering.

Forslag til arbejdsform

  1. Diskuter hvilket værk, som vil kunne bruges på jeres artikel
  2. Kopier artiklen til jeres sandkasse (film 3.1) og indsæt værket i kopien af artiklen (film 3.7)  sammen med den billedtekst, som I vurderer støtter forbindelsen mellem værk og artikel.
  3. Gem jeres ændringer og diskuter i den forbindelse også hvilken kommentar I vil knytte til denne ændring. Gem og tjek resultatet i sandkassen. Når I er tilfredse, udfører I præcis de samme handlinger, denne gang blot i selve artiklen.
  4. Kald på jeres makkergruppe og hør om de vil kaste et blik på jeres bidrag.
  5. I kan nu gå videre og kigge på andre bidrag eller forbedringer i artiklen ud fra jeres vurderingspapir. 

Opsamling og Afrunding

  1. De sidste 20 minutter af timen vil gå med opsamling og evalering.
  2. Dels en mundtlig på klassen og dels en elektronisk evaluering (anonym)
  3. Tak for denne gang
Afsnit 7

Hjælp & Lærervejledning

Se videoguides, der viser hvordan du kan arbejde med Wikipedia her.

Se litteraturlisten, der rummer artikler, video, podcasts og communities.

Lærervejledning

Læreplan for faget Historie på STX, hvor koblingen til dette forløb er understreget.

Forslag til artikler

Forslag til værker

Kontakt: Peter Leth på 51522387

 

vidste du..

“at der er hundredvis af værktøjer og tjenester, der bruger Wikipedia hver dag – fx Google.”

“at al tekst på Wikipedia er udgivet under en åben licens; Creative Commons by-sa.”

at appen til Wikipedia er en perfekt måde at tage Wikipedia med i lommen. Du kan endda redigere på farten…

at alle tekster på Wikipedia er udgivet under en åben licens. Nemlig den licens som hedder Creative Commons – Navngiv – Del på samme vilkår.
Forkortes cc-by-sa

“at du får et lille Wikipedia-uddrag, når du søger på Google – se fx her.”